Langtidsvirkende loppe/flåt behandling
Loppe- og flåtbehandling der virker i op til 3 eller 8 måneder
Det har vist sig at hunde og katte ofte får lopper og flåter, fordi det kan være svært at huske at behandle hver måned og et loppemiddel, i form af en pipette, ikke altid bliver givet rigtigt. Men der findes alternativer til pipetterne, som både er nemmere at administrere og som skal gives færre gange om året.
Tyggetablet til hunde mod lopper og flåter
Tyggetabletten har hele 12 ugers effekt mod lopper og flåter.
Tyggetabletten smager af svinelever og tages frivilligt af langt de fleste hunde. Alternativt kan tabletten gives sammen med din hunds almindelige foder, men her skal man selvfølgelig holde øje med at den bliver spist.
Man kan behandle hunde fra de er 8 uger gamle, og produktet er også sikkert at anvende til drægtige og diegivende tæver.
Produktet virker indenfor et døgn efter at hunden har spist tabletten, og lopper og flåter dør indenfor 12 timer gennem hele behandlingstiden.
Der er mulighed for at blive tilmeldt en SMS-service i klinikken, hvor man får en sms når det er tid til at behandle sit dyr igen.
Halsbånd mod flåter og lopper til både hund og kat
Forebyg og behandle din hund eller kat mod loppe- og flåtangreb i op til 8 måneder med et lugtfrit halsbånd.
Halsbåndet dræber flåter og forhindrer dem i at suge blod på dyret, derved hjælper det også indirekte med at nedsætte risikoen for overførsel af flåtbårne sygdomme.
Produktet både behandler og forebygger loppeangreb. Det har en virkning på både de voksne lopper og larvestadiet af disse.
Virkestoffet i halsbåndet frigives langsomt og kontinuerligt i lave koncentrationer hen over 8 måneder. Det fordeles ud over hele dyrets krop via hudens hår- og fedtlag.
Produktet er vandafvisende og virker derved også selv hvis dyret bliver vådt.
Hvis et kæledyr skulle være uheldig og sidde fast på en genstand med halsbåndet, vil en indbygget sikkerhedsmekanisme sørge for, at risikoen for at hunden eller katten kommer til skade, er minimal.
Dyret kan i disse situationer, med egen kraft, udvide halsbåndet, så det hurtigt løsnes.
Kan anvendes på katte over 10 uger gamle og på hunde over 7 uger gamle.